Home » Undervisning » Evaluering

Evaluering

Evaluering

Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering for evalueringens skyld, men derimod et middel til at forbedre undervisningen på skolen i henhold til opstillede mål:

Folkeskolens prøver
Alle elever går til Folkeskolens prøver efter 9.kl.
Karaktererne lægges ud på skolens hjemmeside. I såvel lærerråd som bestyrelse drøftes skolens placering i forhold til karaktergennemsnit samt mulige forklaringer herpå.

Standpunktskarakterer
Der gives standpunktskarakterer to gange årligt i 7. – 9. kl.

Fra 0.-6. Klasse får forældrene en oversigt over skolens vurdering af faglige og sociale kompetencer/evner og forbedringsmuligheder to gange årligt.
Ved klasseteammøder og ved skole-hjem-samtaler drøftes udviklingen i standpunktskaraktererne de faglige og sociale kompetencer og udviklings områder og der aftales indsatsområder i forhold til skolens læseplaner.

Skole-hjem samtaler
Der er skole-hjem-samtaler i hver klasse, hvor klasselærer og matematiklærer deltager, og hvor den enkelte elevs faglige og sociale udvikling siden sidste samtale evalueres og nye målsætninger formuleres.
I det omfang, det er nødvendigt, aftales ekstra samtaler, hvor der følges op på de eventuelle aftaler, der blev indgået ved skole-hjem samtalen.

Forældremøder
Der afholdes forældremøde i hver klasse mindst én gang årligt, hvor klassens sociale og faglige udvikling drøftes både bagudrettet og fremadrettet.
Aftalerne på forældremøderne følges op af forældreorientering via forældrebreve.

Tests
Der foretages test i dansk læsning el. retstavning. (fra Pæd. Psyk. Forlag el. lign
Regelmæssige prøver i matematik – min. hver andet år fra (fra Pæd. Psyk. Forlag el. lign.). Herudover foretager de enkelte lærere løbende tests, der sikrer, at elever når de delmål/mål, der er opstillet.
Testresultater drøftes i henholdsvis klasseteamene og med ledelsen. Testresultaterne er et arbejdsredskab og udgangspunkt for undervisningsdifferentiering.

Tilsyn
Besøg af skolens eksterne tilsynsførende èn til to gange årligt. Den tilsynsførende fører – sammen med forældrene – tilsyn i overensstemmelse med bekendtgørelsen, herunder at skolens læseplaner samt undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre med kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Den eksterne tilsynsførende udarbejder på baggrund af sine tilsyn, herunder drøftelser vedrørende skolens samlede virksomhed med skolens lærere og ledelse, en tilsynsrapport, som er tilgængelig på skolens hjemmeside. – Skolens forældre har valgt kommunalt tilsyn.

Forældredage
Skolen er altid åben for forældrebesøg, hvor forældrene, som en del af deres tilsynsforpligtigelse, kan komme på skolen og overvære undervisningen. Skolen vil godt forinden adviseres besøg.

Der inviteres til officiel forældredag 1-2 gange årligt.

Evaluering/opfølgning:

 

Forældre kan altid henvende sig til, klassens lærere, til skolens ledelse eller bestyrelsesmedlemmerne såfremt forældrene oplever forhold, der ikke er hensigtsmæssige.

Skolens arrangementer
Mundtlige evalueringer af samtlige offentlige arrangementer på skolen samt skolens virksomhed i øvrigt foretages i lærerråd, og bestyrelse.

Elevsamtaler
Klasselæreren foretager en samtale med hver enkelt elev mindst én gang årligt – så vidt muligt forud for forældresamtaler.
Her evalueres – som hovedregel på baggrund af et forud udfyldt spørgeskema – elevens egen opfattelse af udbyttet af skolegangen, og nye mål opstilles.

Klasseteams
Der er oprettet klasseteams, hvor dansklærer, matematiklærer holder 4-5 møder årligt.

Der udover holder fagteams 2-3 møder årligt, hvor faglærerne deltager på tværs af klassetrin. løses.
På klasseteammøderne drøftes de enkelte elevers udbytte af undervisning og nye mål opstilles.

I fagteamene drøftes hvordan skolen som sådan optimere undervisningen i forhold til delmål og slut mål i de enkelte fag.

PPR
Skolen har tæt samarbejde med kommunens PPR. Planmæssigt holdes tværfaglige teammøder ca. 4 gange årligt. Sammen med PPR afholdes bekymringsmøder angående elever med faglige eller sociale vanskeligheder. På baggrund fra vejledning og anbefalinger fra PPR og de deraf følgende bevillinger fra SU-styrelsen afsættes de nødvendige ressourcer til specialundervisning.

samlet evaluering af FBB