Home » Information » Skole-hjem-samarbejde

Skole-hjem-samarbejde

Skole-hjem-samarbejde

Vi lægger vægt på et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem hjem og skole til gavn for den enkelte elev. Det kommer konkret til udtryk på forskellig måde:

  • Der er hjemmebesøg i 0. klasse
  • I begyndelsen af skoleåret er der forældremøder i alle klasser, hvor klasselæreren samt nogle faglærere deltager.
  • Mindst én gang årligt holdes forældresamtaler (elever fra 5-9. klasse deltager). Forud for første samtale har klasselærerne evalueringssamtaler med hver enkelt elev.
  • Lærerteams i de enkelte klasser med klasselæreren som koordinator laver årsplaner og drøfter løbende klassen og de enkelte elever. Vi ønsker at være medspiller med hjemmene i elevernes opdragelse, undervisning og personlige udvikling og forventer, at hjemmene lever med i deres børns skolegang og skolens hverdag.

Kommer forældre i en situation, hvor de ikke forstår, hvad der sker på skolen, eller mener, der er noget, der skal belyses, så er rækkefølgen den, at den berørte lærer eller klasselærer kontaktes; er der stadig problemer, kontaktes skolelederen eller i sidste instans bestyrelsen.